the older I get the more I realize the value of privacy, of cultivating your circle and only letting certain people in. You can be open, honest, and real while still understanding not everyone deserves a seat at the table of your life.
jeg hader det her. jeg har egentlig haft et par gode uger, men nu har jeg fået et meget voldsomt tilbagefald, og dét alene er surt. det bliver bare endnu mere surt, når det så overbeviser mig om, at de gode uger bare har været uægte. jeg føler, at jeg har løjet, når jeg har fortalt nogen, at det gik fint. det er jo ikke nødvendigvis sandt, men det kan jeg simpelthen ikke tvinge mig selv til at indse. lige nu har jeg det så svært, at jeg må bide tænderne sammen for ikke at falde tilbage i gamle, usunde vaner. der sidder en en version af mig selv på seksten år inde i min krop et sted, og hun prøver at trække mig tilbage. jeg kan ikke overskue, at mit liv skal være sådan her, men det er sådan her, og det har været sådan her lige så længe, jeg kan huske. jeg kan simpelthen ikke gennemskue, hvad jeg skal gøre for at få en bedre tilværelse og livsstil. jeg har altid problemer. jeg er aldrig bekymringsfri. jeg spekulerer altid over ét eller andet. sommetider ville jeg ønske, at jeg kunne ligge mig i min seng og bare visne dér. jeg er gået helt i stå. et virkeligt liv gør mig dødbange, og jeg har ikke lyst til at være i det, men jeg har ikke noget valg. jeg kan godt komme til at føle, at jeg bliver kastet ud fra et højhus, og så kan jeg kun håbe, at jeg lander på madrassen eller lærer at flyve på vej ned.
